Den bedrageridømte finansjonglør Klaus Riskær Pedersen får ikke held med sin plan om at låne millioner fra sit kreditorly – familiefonden – til brug for et frivilligt forlig med sine kreditorer, der har 165 millioner kroner i klemme. Årsagen er ifølge Børsens kilder, at fonden ikke finder det sandsynligt, at Riskær kan servicere en ny gældsforpligtelse overfor familiefonden, hvis han som planlagt ville få et lån på 25 million kroner. Det skyldes, at Riskær primært kan stille med sine investeringsvirksomheder i Furesøhøj ApS som sikkerhed for lånet, og da de selskaber er ikke er likvide, er det ikke nok som sikkerhed. Havde fonden lånt ham pengene uden den tilstrækkelig sikkerhed, kunne både fonden og Riskær risikere, at lånet efterfølgende blev kategoriseret som et maskeret udbytte, hvilket ville give Riskær en skattegæld og dermed kun efterlade omkring 10 millioner til kreditorerne.
Børsen side 6-7.