Et skatkammer for en skribent, der gerne vil foregive at være viis, er “Bevingede Ord“ med 12.000 kendte litteratur-citater, historiske ytringer, sprog-klichèer, talemåder og slagord, redigeret af T Vogel-Jørgensen. Dens motto er “Nullum est iam dictum, qoud non sit dictum prius“, hvilket ikke turde være nødvendigt at oversætte for en dannet læserkreds, men af hensyn til de, der endnu ikke har set Unibank/Nordeas romerske oltids-sketch og hørt dens hjælpeklasselatin, tager vi den danske ordlyd: “Der kan ikke siges noget, der ikke er sagt før.“ Udsagnet tillægges Terents, en romersk komediedigter, som fødtes 2186 år siden.
Nå, det var da noget af en indledning, blot fordi denne artikel skulle tage sit udgangspunkt i talemåden “Man skal ikke male fanden på væggen“. Straks er Vogel-Jørgensen klar med kilder. J. M. Thiele meddeler i Danske Folkesagn (1860 Nr. 769): “Man maa ikke male Fandens Billede på Væggen, thi da kommer han selv.“ Peder Syv og Martin Luther var inde på det samme.
Opfordringen til at nyde ferien, hvis du da overhovedet har krav på betalt frihed, er virkelig velment. Vi trænger alle til at puste ud og slappe af og glemme kampen for den daglige ciabattabolle, og netop i år lurer der måske en fornemmelse af stilhed før stormen. Ligesom sommeren 1914 blev husket som noget særligt, fordi 1. europæiske verdenskrig brød ud i uge 30-31 og efterlod en forandret verden, således kan sommeren 2001 blive husket som tiden fra før verdenskrisen. Men alene at fabulere noget sådant er netop at male Fandens forstærkende fjæs, forklædt som profet.
Sidste sommer sad de nyrige intetanende i deres nye sommerhuse med nye biler. De havde tjent styrtende ved at starte it-firmaer og skaffe kapital og låne flere penge og sælge og bytte aktier, og de mest publicity-orienterede var parat til at vise, hvad de havde vundet. Den gamle økonomi lå på dødslejet. Om to måneder ville forbrugernes adfærd være ændret radikalt. Oldingenes latterlige krav om overskud og konsolidering spærrede for fremskridtet. Aktiekurserne buldrede frem.
Nogle nye multimillionærer har siden måttet returnere bil, båd, bolig og bitch, da aktierne faldt fra 830 til 0,83. Andre var kvikke nok til at sælge til kurs kanon. I grunden er det meget lidt, man ved om andres privatøkonomi; kun penge-exhibitionist Peter Asschenfeldt kan ikke blive træt af at fortælle alle lyttelystne medier, at han scorer en million kroner om ugen på aktier. Klart, klart!
Efter de nødvendige nedskrivninger af NASDAQs oppustede luftkasteller er markedet gået noget frem, investeringerne retter sig igen mod gl-øk papirer. Men der kan opstå ny ubalance mellem investeringer og udbytte, som presser kurser i bund og påfører private og institutionelle investorer smertelige tab.
Mørke skyer kan trække op i løbet af 2. arbejdshalvår 2001:
Skærpelse af Mellemøst-konflikten, stigninger i oliepriserne, Balkan koger over, Euroens svindsot kan ikke stoppes trods centralbankers gentagne interventioner, og især Tyskland frygter for alvor den store pengeombytning til nytår – flere bølger af masseafskedigelser, sociale konfrontationer, usikkerhed omkring udskrivelse af folketingsvalg, forringet dialog mellem USA og Europa, uventede krak og panik-fusioner og mangel på efterspørgsel fra forbrugernes side, hvilket fører til indskrænkninger, omgrupperinger, strategiskift, budgetnedskæringer og anden forvirring indenfor erhvervslivet, samtidig med at de offentligt ansattes antal og løn stiger og øger skattetrykket, som skærpes gennem en omprioritering af de enkelte skattekilders bæreevne. Arbejde skal beskattes mindre, fast ejendom skal malkes.
Det må da siges at være Fanden på væggen, og vi skal da bare glæde os i det omfang en eller flere af de her skitserede ulykker – naturkatastrofer er ikke inkluderet – ikke rammer os og lægger en dæmper på lystigheden. Medierne kan frygte færre annoncer, hvilket betyder mindre aktivitet i reklamebranchen og omfordeling af ressourser, som gør genbrug af det gamle slidte tv-spot nødvendigt. Tænk selv videre.
At al erfaring tilsiger, at virksomhederne i krisetider skal befæste fremfor at svække deres markedspositioner, gør ikke altid indtryk. Reklame har alle jo forstand på, og puha hvor er det dyrt. Reklamebaronerne sidder sikkert i deres nye sommerhuse med biler, bassiner og bitches, så lad os skære her.
Klip, klap, klude – nu er den historie ude. Fanden forhåbentlig også, men ligesom vore fjerne forfædre den 27. juli 1914 ikke kunne vide, at Østrig ville erklære Serbien krig næste dag, således kan vi ikke føle os sikre på, at den relative ro er uforanderlig. Så nyd sommerlivet, mandag den 30. juli (uge 31) begynder alvoren. Så skal alle sejl rebes.
(Ovenstående præk kan frit klippes af gymnasierektorer og lignende moralister i bekneb for et translokationstaletema).