”Inspired by Kids” universet blev lanceret tidligere på året som resultatet af et længere samarbejde mellem Creuna og Bestseller brandet name it.
Sitet henvender sig til forældre og er båret af content inden for mad, mode, aktiviteter og ferie – alt sammen inspireret af børn og leveret i børnehøjde af nøje udvalgte skribenter.
– Content-universet er kommet rigtig godt fra land, siden vi lavede en soft launch tidligere på foråret. Nu er vi klar til at tage næste skridt, som er at udbrede kendskabet og drive trafik til universet, fortæller Kristoffer Okkels, forretningsudvikler hos Creuna.
– Derfor har vi sammen med name it udviklet to film, som er taktiske i deres afmelding, men som også rummer den følelse og stemning, som både ”Inspired by Kids” og name it-brandet som helhed repræsenterer.
De to film tager udgangspunkt i hver sin skæve hverdagsfortælling og har til formål at give en rundtur i børnenes forunderlige fantasiverden. Ideen bag filmene udspringer af børns finurlige påfund og følger henholdsvis en pige og en dreng rundt i familiens hjem, hvor de samler vilkårlige remedier og leger sig ind i deres helt eget univers.
De to film – som du kan se herunder – er skabt i samarbejde med New Land og Jeppe Kolstrup har instrueret. Distribution og seeding sker i samarbejde med BeOn.