Når sigtbarheden er ringe, sætter man tågehornene i gang, og det var lige hvad Markedsføring havde gjort i nummer 20, hvor det sikkert uden større problemer var lykkedes redaktionen at overtale Preben Sepstrup til at fortælle, hvad han mente, der ville ske med dagbladene frem til 2003. Det vil sige indenfor de næste tre år og tre måneder.
Preben Sepstrup har jo gennem det meste af en menneskealder været den fremmeste eksponent for den triste brigade, der under medieforskningens gråmelerede fane har besværet os alle med alskens gætterier om reklame og markedsføring og dagblade og andre medier. Måbende har vi hørt dem forudsige, hvordan der ikke var plads til B.T. og Ekstra Bladet om søndagen, hvordan det ikke kunne lade sig gøre at lave JydskeVestkysten osv. osv..
Men for Sepstrup personligt har det ført langt. Fordi han aldrig har sparet sig selv (endsige os andre) er han blevet opdaget af politikerne og er derved kommet så langt i sin karriere, at han næsten selv er blevet mediemand. Han sidder med i bestyrelsen for Danmarks Radio.
Uden den mindste forstyrrende fornemmelse for den inhabilitet, han derved har skaffet sig på halsen, er han fremdeles faret frem med sine visioner, også om dagbladene. Og i Markedsføring nr. 20 udviklede den almindelige fabuleren, der miskrediterer den regulære medieforskning, sig til rent fantasteri:
Gennem mange åringer har Sepstrup varslet Politikens snarlige død, ganske som Jehovas Vidner har varslet Kristi genkomst. Sepstrup har haft samme succes som Jehovas Vidner og har måttet udsætte den store begivenhed med jævne mellemrum, men nu sker det altså: Inden 2003 bliver Politiken til et gratisomdelt distriktsblad. Lidt senere i artiklen står der ganske vist, at de lokale og regionale dagblade kan nå denne omlægning før det samme årstal, men at “en tilsvarende omlægning af en landsavis tager et par år mere“.
Med andre ord kan Sepstrup ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt Politiken bliver distriktsblad inden 2003 eller 2005. Jeg tror ellers, at Politikens nye ledelse ville være glad for at få det nøjagtige tidspunkt, så den kunne indrette sig efter det. Måske vil Sepstrup også fortælle, hvor de “visse områder“ er, hvor Politiken skal omdeles; nu hvor alle bladsalgsfolk efterhånden har indset, at man ikke længere som i de glade 60ere kan bedømme potentielle læsere ud fra socialgruppe eller boligtype.
Egentlig er det også lidt synd, at Politiken, der netop annoncemæssigt ligger svagest af de store morgenaviser, men har et udmærket bladsalg, skal henvises til at leve af annoncerne alene. Men det er jo ikke sikkert, at man står sig ved at indblande noget så simpelt som økonomiske størrelser i vurderingen af avisers overlevelsesevne.
Her har Sepstrup endda et varsel om, at “de store abonnementsaviser indstiller prikonkurrencen“. Det er selvfølgelig rigtig nok, hvis de – som Politiken – overgår til husstandsomdeling. Men ellers er det en sensation efter 25 års rabattering, for allerede da jeg var telefonsælger på Berlingske Tidende i 1976 gav vi 50% rabat i begge de to store københavnske bladhuse.
Desværre vil ikke blot Politiken, men også provinsbladene blive gratisomdelte. Om indholdet siger Preben Sepstrup, at “..det regionale og lokale udbud tager form af hel eller delvis gratis omdeling med uændret indhold…“. En snes linjer længere nede står der, at den redaktionelle kvalitet bevares, men at der “sker betydelige ændringer i indholdet.“
Det er altså ikke blot Sepstrups tankerækker, men også hans korrekturlæsning, der har værdiproblemer.
Til Markedsføring vil jeg sige, at det er forståeligt, at det kan være svært at skaffe stof nok til at matche alle annoncerne. Men hvis I søger mod at højne kvaliteten i spalterne, så er der i hvert fald én, der efter min mening har opbrugt sin kvote for spalteplads.