Den danske iværksættervirksomhed Wallmob gør op med forestillingen om, at butikkernes betjeningssteder er begrænset til én fysisk placering.
Med selskabets Wallmob POS-løsning flytter kasseapparatet således i princippet ud, hvor kunderne er.
– Dér, hvor vi adskiller os fra andre udbydere af POS-systemer er, at vi har frigjort kasseapparatet fra at være placeret på én fysisk lokation i butikken, hvor folk altid står i kø for at betale. Fremover kan personalet gå rundt i butikken og yde kunderne fuld service og samtidig modtage betaling – både i og uden for butikken, hvor kunderne kan betale med kreditkort og deres smartphones, fortæller Ken Villum Klausen, adm. direktør for Wallmob.
Det betyder, at kunderne kan bestille varer på vej hen til butikken. Det har man bl.a. gjort i kæder som Joe & Juice og Agnes Cupcakes, hvor kunderne har mulighed for at afgive deres bestilling og betale på vejen.
Wallmob har samtidig udviklet en ”Wallet-app”.
En tidligere undersøgelse foretaget af Boston Retail Partners har påvist, at mobile POS-enheder øger antallet af transaktioner med 20 pct. hos de detailhandlere, som har implementeret mobile POS-enheder i deres butikker.
Samtidig viser den analyse, at mere end halvdelen af den amerikanske detail-branche forventer at implementere mobile POS-enheder inden for de næste to år.
Wallmob har en ambitiøs vækststrategi, som går på at nå en omsætning på omkring 250 mio. kroner inden udgangen af 2014.
Stifterne er tre erfarne herrer, som alle har mange års erfaring inden for detail og reklame. Det drejer sig om Jørgen Christian Juul, som tidligere stod i spidsen for reklamebureauet La Familia og Ken Villum Klausen, som er tidligere retail manager hos Bestseller. For den tekniske del af løsningen står Rasmus Hummelmose,.
Læs mere om Wallmob POS her.