At Orange ville forsvinde som mærke har ligget klart længe. Men hvornår og hvor hurtigt har ikke været meldt ud. Det sker nu. Datoen bliver d. 29. marts, hvor alle Orange-kunder bliver til Telia-kunder, og Orange-butikkerne bliver til Telia-butikker. Samtidig styrker Telia sin position på mobilmarkedet ved at give sine mobilkunder særlige fordele, herunder 24 timers kundeservice.
– Med det endelige skift fra Orange til Telia er vi nået til en milepæl i sammenlægningen af de to selskaber. Tilbage står et nyt og stærkere mobilselskab med en størrelse og en udviklingskraft, som gør det muligt for os i endnu højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for enkle og velfungerende kommunikationsløsninger. Samtidig kan vi på privatmarkedet – blandt andet via vores nye store kundebase – tilpasse vores privatprodukter endnu bedre til specifikke målgrupper, siger Jesper Brøckner, adm. direktør i Telia Mobile. fin