Fashion-brandet Burberry er bl.a. blevet kendt for ofte at genopfinde sig selv ved at fortolke Burberry-ternene i nye og moderne tilsnit, og det har smittet af på resten af forretningen, så Burberry i dag er aktive på stort set alle medieplatforme.
Burberry er således i dag massivt tilstede på sociale netværk som YouTube, Twitter, Instagram og Facebook, men brandets tilstedeværelse viser også, at brandets sociale medie-strategi er drevet af et andet og ligeså populært fænomen, nemlig “mobile”.
Derfor er Burberry’s såkaldte “digital commerce” da også hele vejen tilpasset iPads, iPhones og andre mobile enheder.
– Burberry har investeret i en online multi-channel teknologi, som skal forbedre hele oplevelsen, både hvad angår selve brandet og i forhold til de transaktioner, som kunderne møder, uanset om de befinder sig på nettet, eller i den nærmeste Burberry butik, forklarer Christopher Bailey, som indtil for nyligt var Burberry’s kreative direktør, men i dag besidder posten som CEO efter Angela Ahrendts forlod Burberry til fordel for Apple.
Foreløbigt er Burberry’s online butik rullet ud i 44 lande og på otte sprog. Dertil er online butikken blevet fuldt integreret i brandets instore-teknologi, så det er muligt at handle på nettet vi touch-skærme og trådløs teknologi, hvor særligt Burberry’s butik på 121 Regent Street i London er fuldt digitaliseret.
Derudover er Burberry’s digitale setup skruet sammen omkring en lang række digitale platforme, som skal drive trafik til brandets online butik og fysiske butikker. Men udgangspunktet er at nå kunderne via deres mobile enheder – og typisk via sociale medier.
Burberry var i øvrigt det første brand, som blev tildelt en Digital Innovation Award ved British Fashion Awards, hvilket blot af én blandt mange anerkendelser, som brandet har modtaget for sin digitale og nu mobile satsning.