Når alt andet slår fejl, så er kvindelige attributter altid et stærkt våben at bringe på banen i kampen om (den mandlige) forbrugerens gunst.
Et af de brands, som jævnligt excellerer i den umage disciplin, er fastfoodkæden Carl’s Jr. Og nu er det sket igen.
Carl’s Jr. har nemlig grebet bolden efter Kim Kardashians optræden i PAPER, som mildest talt udløste en viral storm og fik mange til at stille sig selv spørgsmålet: Er herlighederne nu også ægte?
Hylder det naturlige
Det er præcist det spørgsmål, som Charlotte McKinney giver svaret på, selvom man nok må spørge om, hvorfor meloner pludseligt er inde i billedet, når nu reklamen er for en burger?
Reklamen er en hyldest til kædens “All-Natural Burger”, men det ”spiselige budskab” drukner i kampagnens seksuelle undertoner.
Og sælger budskabet burgere? Tja, det må tiden vise, men indtil videre afslører 5 mio. visninger på YouTube, at Charlotte McKinney måske er et udmærket reklamevåben at sætte ind over for de mandlige seere, som på søndag sidder klistret foran skærmen til årets Super Bowl-finale.
Se reklamefilmen herunder og bedøm selv.