Mens de rigeste danskere tjener 112.000 kr. mere om året efter skat end for 10 år siden, har de fattigste danskere inden for samme tiår fået 2000 kr. mindre hvert år til mad, tøj, rejser og bolig.

 Det er en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at de 250.000 fattigste danskere i gennemsnit fik 91.000 kr. ind på kontoen efter skat i 2002. I 2011 faldt det tal til 89.000 kr.

Til sammenligning voksede de 10 procent rigeste danskeres indkomst fra 429.000 kr. i 2002 til godt 541.000 kr. efter skat i 2011. Alle tallene er opgjort i 2013-priser.

/ritzau/