Royal Unibrew kan med tilfredshed se tilbage på udviklingen i årets første seks måneder.
Salget er større end ventet, og både omsætning og resultat overgår markedernes forventninger.
Det skriver epn.dk
-På det danske marked fortsætter vores Royal øl med at styrke sin position hos de danske forbrugere, ligesom Faxe Kondi Booster gør det inden for energidrik-segmentet, siger adm. direktør Henrik Brandt i en kommentar til udviklingen på det danske marked.
Især har det generelle salg i tredje kvartal nydt godt af det gode vejr, og Royal Unibrew forventer nu, at salget for helåret vil være i den øvre ende af de allerede udmeldte mål.
Omsætningen i halvåret steg 3 pct. til knap 1,8 mia. kr. Driftsresultatet endte på 225 mio. kr.
Epn.dk