Faxe Kondi har altid været til stede i sportens verden med kampagner, hvor fx Michael og Brian Laudrup, Kenneth Carlsen og Peter Gade har spillet med.

I 2013 ønskede Royal Unibrew at finde en ny udvidet platform for Faxe Kondi og bringe Faxe Kondi tilbage i førersædet som Danmarks fortrukne sodavand blandt den yngre målgruppe.

Efter en pitch vandt Bates Y&R opgaven, og i 2014 lancerede man så den nye kommunikationsplatform ”Faxe Kondi – Når der går sport i den”.  

Faxe Kondi er nemlig en del af fællesskabet, når de unge hænger ud sammen.

Og det er i det fællesskab, at de små sjove og skæve lege og selvopfundne sportsgrene opstår. Kampagnen tog udgangspunkt i netop disse små og finurlige ting. Nu er Faxe Kondi klar med version 2.0 af ”Når der går sport i den”.

Vinderhold til Guldtuben

I disse dage ruller kampagnen ”Er det sport” på tv, Youtube, Facebook og Instagram. I filmene opfordrer Faxe Kondi danskerne til at gå ind på faxekondi.dk og tilmelde deres selvopfundne sport.

Blandt alle deltagere udvælges de 10 sjoveste, som får besøg af Youtuberne Eiqu Miller og Rasmus Brohave. De rykker ud med et par venner for at filme, deltage og hylde de selvopfundne sportsindslag.

De 10 film vil efterfølgende blive delt på sociale platforme for at ære og hylde deltagernes bidrag til ”Når der går sport i den”. Som kronen på værket vil samtlige 10 vinderhold blive inviteret til et VIP arrangement ved Guldtuben 2016, hvor Rasmus Brohave og Eiqu Miller vil hylde det bedste og sjoveste af de 10 bidrag.

Du kan besøge kampagnesitet på faxekondi.dk og se kampagnefilmen her:

Fakta:

Holdet bag den nye Faxi Kondi-kommunikation er:

  • Bates Y&R: Morten Dam, Frederik Ibfelt, Janus Flagstad
  • Produktionsselskab: Bread and Butter
  • Instruktør: Carl Marott
  • Musik: Morten Krog Helgesen/Sound Matters