FDBs baby- og børnetøjs-mærke Friends er muligvis på vej til Norge. Det fortæller koncernens interne blad, F-Nyt.
Repræsentanter for Coop Norge har i et stykke tid sonderet mulighederne for at være med på forårskollektionen 2002.
Friends blev relanceret ved indgangen til i år gennem bl.a. tv-reklamer, og FDB melder om stor succes. Halvdelen af danskerne kender mærket, og det betyder, at Friends nu er Danmarks mest kendte inden for kategorien baby- og børnetøj. Samtidig har relanceringen i mange varehuse givet en fordobling af omsætningen.
Produktchef Kirsten H. Marcher fortæller desuden, at FDB overvejer at udvide mærket til at omfatte andre produkter, som er tæt knyttet til forbrugernes bevidsthed om babyer og mindre børn. fin