FDB udfordrer nu pizzeriaerne, pølsevognene og de store amerikanske burgerkæder i kampen om det danske fastfood-marked. I morgen åbner Kvickly på Frederiksberg i København som den første en afdeling med frisklavede færdigretter, skriver Politiken.
Efter en seks måneders prøveperiode er det meningen, at færdigretterne skal på menuen i samtlige af FDBs 1.200 dagligvarebutikker, siger kædedirektør i Kvickly, Jan Nielsen, til avisen
Planen er at overbevise danskerne om at fast food kan være både hurtig, billig og ernæringsrigtig på samme tid.