Direktør i Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Morten Kamper, bliver ny aktivitetschef i Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).
– Morten Kampers tiltrædelse passer fint i forlængelse af FDIMs strategi, hvor vi i den kommende periode går til markedet med analyser, data og ydelser, der kan skabe mere værdi for nuværende og kommende medlemmer og fremme Danmarks digitale udvikling, siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM i en pressemeddelelse.
Under Morten Kampers ledelse voksede FDIH fra 100 til 350 medlemmer. FDIM har i dag cirka 150 medlemmer, men det er altså planen, at medlemsskaren skal udvides markant.