Det er ikke kun restauratører og butik-ejere der har store forventninger til julen. Hos Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) forventer man, næsten vanen tro, også en markant stigning i antallet af gaver handlet over nettet.
Direktør hos FDIH, Hans Henrik Agger, venter omkring 400.000 netbetalinger alene i november. Hvis det tal er rigtigt holder vil der være tale om mere end en fordobling i forhold til sidste års 170.000 betalinger.
Julehandlen på nettet er i modsætning til butikkerne koncentreret omkring november og de første uger af december, fordi varerne har en vis leveringstid.
FDIH vurdering på 400.000 netbetalinger tæller kun betalinger via Pengeinstitutternes Betalingsservice, PBS. Derudover skal lægges alle de som betaler pr efterkrav eller via de lukkede banksystemer som eks. Danske Netbank
– Andelen er stigende, for når man først bliver tryg ved det at handle via nettet, er det meget nemmere, siger Hans Henrik Agger, der understreger, at det er specielt handel med mærkevarer, der handles over nettet.
jür