Begrundelsen for ændringen af I’ets betydning i FDIM er en markering af, at foreningen vil favne bredere end Internetmedier i klassisk forstand.
Navneskiftet til Foreningen af Danske Interaktive Medier eller bare FDIM blev vedtaget i sidste uge på en ekstraordinær generalforsamling, og det skift er nu indført.
– For de fleste opfattes ordet “Internet” som noget, der foregår foran en computerskærm med en browser, men virkeligheden er en anden. I de kommende år flyttes brugen af onlinebaserede medier ud på nye platforme, eksempelvis mobil, udtaler FDIM’s formand Christian Peytz.
Foreningen er 11 år gammel og for anden gang skiftes navnet altså ud som en konsekvens af markedsudvikling og medlemssammensætning.
Ved sin fødsel hed foreningen FAKDIS – Foreningen af Kommercielle Danske Internet Sites, men tog navneforandring i 2000 til Foreningen af Danske InternetMedier – FDIM. Det hedder den stadig, men med en anden betydning af I’et.
sm