De flotteste, bedst tænkte og mest effektfulde reklamekampagner på nettet kåres på årets Internet Award Show den 20. januar 2005. Awardshowet, der er arrangeret af Foreningen af Danske InternetMedier, FDIM, blev afholdt første gang i januar 2004. Det kommende arrangement vil dog ikke være en kopi af premieren sidste år. Priskategorierne er slebet til, og afviklingen af programmet er optimeret. Selve prisuddelingen vil foregå i seks kategorier, hvoraf de to er nye i forhold til sidste år.