I går måtte reklameindustrien i USA modtage drøje hug fra en rapport fra American Psychology Association, som på basis af et 18 måneder langt studie opfordrede myndighederne til at indføre restriktioner over for børne-reklamer. Rapporten antydede desuden også en forbindelse mellem reklamer og fedme-problemer blandt børn.
I dag er det så en non-profit organisation, Kaiser Family Foundation, der direkte forbinder reklamer med de store fedme-problemer blandt amerikanske børn.
Rapporten bygger på en sammenskrivning af resultaterne fra i alt 40 studier omkring mediers indflydelse på fødevare forbrugs-mønstre blandt børn, og den konstaterer, at mange medier til børn er ladet med reklamekampagner for fødevarer som slik, sodavand og snacks. Rapporten er desuden bekymret for børns store medieforbrug, der opgøres til 5,5 timer pr. dag, hvor du udsættes for mange reklamebudskaber i stedet for at være ud og lege.
Rapportens konklusioner bliver dog modsagt af Elizabeth Vandewater, der er assisterende professor ved University of Texas i Austin.
Hun siger, at ideen om at koble vægt-øgning sammen med tv-kiggeri generelt er blevet afvist af analytikere. Børn, der ikke ser tv, går ikke nødvendigvis mere ud og lege.
Dr. Thomas Robinson, fra Stanford University, fremhæver dog et andet studie, der modsiger dette. Elever, der ser mindre tv, tager mindre på, var indikationen fra studiet på skoler i San Jose.
Kilde: Adage.com