Fem bureauer deltager i kampen om budgettet på Berlingske Tidende som for godt en måned siden opsagde samarbejdet med deres to reklamebureauer Lowe Lintas & Partners og Sepia, som står for henholdsvis massekommunikation og BtB.
Navnene på fire af de fem bureauer, der skal stå for massekommunikationen i forbindelse med budgettet er Lowe Lintas, Robert/Boisen, ..&Co. og Leo Burnett. De to sidstnævnte bureauer byder som de eneste på hele paletten, men for ..&Co.’s vedkommende i samarbejde med Tribal DDB og Leo Burnett i samarbejde med Leo Direct/Sales.
Sepia byder med på BtB og One-to-One-budgettet. Det sidste bureau som skal stå for massekommunikationen vil først blive offentliggjort i begyndelsen af næste uge.
– Vi har forsøgt ikke at putte en label som “bureaukonkurrence” på denne runde og det vil vi fastholde – selvom det på mange måder er hvad det er. Vores sondering kommer til at indeholde en del arbejdsmøder med de udvalgte bureauer, så vi får en fornemmelse for deres energi, attitude og strategiske kunnen – og bliver delagtiggjort i de tilvalg og fravalg de foretager undervejs. Sagt populært har vi mere tillid til Tour de France end til VM i landevej. Bureauerne skal demonstrere konsistens i deres kvalitet og evne til at gå ind i nerven af vores udfordringer – ikke blot ha’ ”gode ben på dagen”, siger Martin Delfer, marketingdirektør på Berlingske Tidende.
jür