Selv om vi endnu en gang må bøje os i støvet for svenskens overmagt – og sågar også den norske – og den finske – så lykkedes det alligevel at hente en håndfuld priser hjem til Danmark ved årets Epica Awards.
Og de danske vindere er:
– & Co for Jack & Jones-filmen ”Girltoy” – Sølv
– Hjaltelin, Stahl & Co for Ikea-filmen “Uncle Bob” – Sølv
– DDB for den integrerede kampagne “Faxe Kondi – From Skagen to Copenhagen” – Bronze
– Robert/Boisen & Like-minded for Spies-filmene “Mr. Jensen” og “Greedy Grandma” – Bronze
– Envision for Falk Lauritsen Rejser-radioreklamen “Landing Fee” Bronze.
Der blev i år uddelt 69 vindere (Epica d’Or og Guld), 142 Sølv og 120 Bronze.
Frankrig toppede årets liste med 69 priser, Sverige blev nummer to med 55 priser og Storbritannien blev nummer tre med 50 priser,
Mest vindende bureau var svenske Forsman & Bodenfors med 15 priser, tyske Serviceplan Gruppe kom på andenpladsen med 14 priser, og også tredjepladsen var svensk- den tog DDB Stockholm sig af med 12 priser.
Priserne overrækkes formelt den 21. januar i Zagreb.
Markedsføring ønsker de danske vindere tillykke – og kvitterer med at vise de to sølvvinder-film her.