Det har vist sig at være en god ide for ugebladet Femina at afholde en livsstilsmesse.
Femina Livsstil 04 i Øksnehallen i næste uge har nemlig alle stande udsolgt.
PÅ messen vil der være mulighed for at deltage i alt lige fra en hjulskiftekonkurrence til en live læbeforstørrelse. Psykolog og sexolog Sanne Neergaard holder foredraget “Når der går sutsko i sexlivet”, om sex, forelskelsens vanvid, hemmeligheder og løgne i parforholdet, dobbeltsengen, private orgasmer og svigermor med mere.
På scenen vil publikum kunne møde blandt andet skuespilleren Hella Joof, Hollywoods skønhedsguru Ole Henriksen, balletdanseren Mette Bødtcher, sangeren Maria Lucia og musikeren Patrick Isaksson.
Udover det store udbud af underholdning og foredrag vil der være stande med mulighed for at hente inspiration til skønhed, mode, rejser, wellness, afslapning, helse og velvære.
Femina Livsstil 2004 åbnes torsdag den 21. oktober kl. 14.00 af minister for familie- og forbrugeranliggender Henriette Kjær.