Fiat og Ford går nu sammen om at udvikle og producere nye, mindre biler. Samarbejdet er kommet i stand syv måneder efter, at Fiats partnerskab med en anden stor amerikansk bilproducent, General Motors, blev stoppet, skriver berlingske.dk. Der er planer om at producere to nye modeller – en ny Fiat Cinquecento samt en erstatning for Ford Ka.
I går sagde Fiats topchef Sergio Marchionne, at selskabet også har planer om at indgå endnu en aftale med en anden bilproducent inden årets udgang.
Produktionen af den originale Fiat Cinquecento stoppede efter 20 år i 1977. I alt blev 4 mio. af den model produceret, og den er siden blevet kult-bil for Fiat-nørder.
Italienske bilejere har de senere år udviklet en mere international smag for biler, hvilket har betydet, at Fiat på hjemmemarkedet har mistet markedsandele til mærker som Renault, Toyota og Peugeot.