Fifa forventer at tjene 20 mia. kroner på afholdelsen af fodbold-VM i Sydafrika.
Det fattige land har nemlig lempet reglerne for forbundet, så det slipper for at betale indkomstskat og toldafgifter i landet. Det skriver Moneyweb.
En del af aftalen går på, at Fifa skal have ejerskab over reklamer og al markedsføring i det hele taget under slutrunden. Og det er ikke småpenge, forbundet kan skovle ind på dén aftale. At Fifa er i stand til at skrabe penge til sig gør til gengæld, at værtsnationen Sydafrika taber hundredevis af millioner i mulige indtægter.