Sidder du på cafeen uden at have styr på de aktuelle film i biografen tættest på dig? Eller sidder du ov venter på toget eller flyet og har glemt paperback’en derhjemme?  Så glæd dig hvis der står Sonofon i dit mobil-display.
I dag lancerer selskabet nemlig både en filmportal og en bogportal på e-go.
Her kan Sonofon-abonneneter holde sig opdateret med de nyeste filmplakater, premieredatoer, filmbeskrivelser og trailers både på aktuelle og kommende film – eller lytte til skønlitterære klassikere, børnebøger eller spændingsromaner læst op af kendte danske skuespillere.
– Internettet er for alvor på vej til mobiltelefonen, og vi kan se en voksende efterspørgsel blandt vores kunder efter indhold på mobilen, der giver nytte i hverdagen. Med e-go portalen sikrer vi, at kunderne får den mest brugervenlige adgang til det mobile internet, siger Sonofons markedsdirektør Peter Berg. 
– Særligt de unges medieforbrug flytter sig fra de to største medieplatforme, tv og aviser, og over til de digitale medier. Lydbøgerne er bare begyndelsen på en mobil boghandel og flere danske forlag er på vej ind i lydbogsmarkedet. I Norge og Sverige er lydbøger på mobilen allerede er et kæmpe hit, og vi forventer det samme i Danmark”, siger markedsdirektør Peter Berg.
Lydbøgerne kan både tilgås med en 2G og en 3G mobil, og da bøgernes streames til mobilen belaster de ikke telefonens hukommelse. Lydbøgerne er alle delt i op til fem dele afhængigt af bogens længde. Hver del koster 35 kroner med inkluderet datatrafik.
Inden man bestemmer sig for hvilken lydbog, man vil investere i, kan man gratis lytte til 15 minutters klip af de forskellige bøger.
Som leverandør på bog-delen har Sonofon valgt svenske Bokilur, der allerede har stor succes med at levere lydbøger til de svenske forbrugere.
Når det gælder filmtrailerne, er Play Networks valgt som samarbejdspartner, fordi selskabet allerede i dag samler filmtrailere og informationer om film på vegne af de samlede danske biograf- og dvd-distributører. Prisen er fire kr. pr. trailer, og datatrafikken er inkluderet i dén pris.
sit