For de fleste, som har fulgt med i Taken-trilogien, er det en velkendt sag, at den tidligere CIA-agent Brian Mills, spillet af Liam Neeson, er udstyret med nogle helt specielle færdigheder.

Det er disse særlige færdigheder som bliver brugt som omdrejningspunkt for en utraditionel kampagne for den nye Taken 3-film, som filmselskabet 20’th Century Fox netop har lanceret på LinkedIn.

Bag kampagnen står bureauet Trailer Park.

Kampagnen har således til formål at ramme det karriereorienterede segment, som får stillet en såkaldt ”video endorsement” i udsigt. Første skridt er såmænd at tilmelde sig en særlig Taken 3-side på LinkedIn og herefter håbe på, at man gør sig fortjent til at få en anbefaling af selveste Liam Neeson, som bekendt lægger vægt, hvad han i den første film fremhæver som ”very particular set of skills”.

En scene fra den første Taken-film er nærmest blevet Trilogiens varemærke. Her lyder nemlig en ordveksling til forbryderne, der har kidnappet hans datter: “I can tell you I don’t have money. But what I do have are a very particular set of skills; skills I have acquired over a very long career. Skills that make me a nightmare for people like you. If you let my daughter go now, that’ll be the end of it. I will not look for you, I will not pursue you. But if you don’t, I will look for you, I will find you, and I will kill you.”

Det bliver dog ikke samme hårde linje, som bliver lagt for dagen på Linkedin, selvom Liam Neeson som Brian Mills ganske givet endnu engang vil slå hårdt ned på forbryderne og anvende sine særlige færdigheder i den nye Taken 3-film.

Følg løjerne på LinkedIn eller se indslag i toppen af artiklen.