Film skal ses i biografen. Naturligvis, men lige som med popcorn og cola er det godt, når værterne også leverer en anden slags content til at forbedre oplevelsen.
Og nu får de godt 12 millioner biografgængere en mulighed tilbage, nemlig gratismagasinet ”SKAL SES”, der er ude i biograferne ultimo september.
Det nye blad afløser Cinema, et tilsvarende magasin, der gik ned med Par No 1’s lukning.
Og lige som forgængeren, udkommer ”SKAL SES” seks gange årligt med aktuelt redaktionelt stof om filmpremierer og anden slags baggrundsstof.
Ny udgiver er Fredskilde & Sørensen, der sigter efter et foreløbigt oplag på 40.000 med mindst 24 sider per nummer.
SKAL SES henvender sig i sagens natur til alle filmelskere, men identificerer selv en kernemålgruppe på kvinder og mænd 35+ samt børnefamilier. Magasinet er delvist annonce-finansieret, men de 50 biografer, der får glæde af bladet, er med til at holde hånden under udgivelserne.
Fra årsskiftet udgives magasinet seks gange årligt, primo i månederne januar, marts, maj, juli, september og november.
Læs mere på
www.skalses.dk.