Abonnementstjenesterne, der har givet de amerikanske forbrugere mulighed for at se udlejningsfilm og tv-serier direkte på deres computer eller tv, kommer nu til Danmark.
Den amerikanske filmtjeneste Netflix planlægger således ifølge Politiken at indtage det nordiske marked til efteråret. Danske Yousee melder, at selskabet vil reagere med en lignende abonnementstjeneste.
Netflix er bygget over samme model som musiktjenester Spotify: For et månedligt abonnement får kunden adgang til at streame film og tv-serier ad.lib.
Netflix selv har ikke bekræftet Skandinavien-planerne, men flere danske distributionsselskaber bekræfter over for Politiken, at de ligger i forhandlinger med Netflix.
Yousee, der har 1,3 mio. kunder i Skandinavien, siger til Politiken, at det vil “svare massivt igen med den samme forretningsmodel,” og at det ser frem til et øget marked for filmtjenester, da det ventes at sætte en dæmper på piratkopiering af film.
Netflix har 24 mio. abonnenter i USA. Netflix introducerede først på året tjenesten i Storbritannien, hvor et abonnement koster 55 kr. om måneden.
Politiken