Jyske Banks tv-station, der gik i luften i oktober 2008, får i denne uge mulighed for at udvide samlingen af priser. Det sker, når verdens største it-messe, CES, løber af stablen i Las Vegas.
I forbindelse med showet uddeler den amerikanske organisation International Academy of Web Television priser til de bedste producenter af originalt web-tv indhold, og jyskebank.tv – og Silkeborg-banken er nomineret for sin delvist engelsksprogede nyhedsserie ”The Woodward Report” i kategorien Best News Web Series.
– Online tv er kæmpe stort i USA, så vi er meget stolte over at være med blandt de bedste. Alene nomineringen er et stort spring for jyskebank.tv, der kan åbne døre for os ind i den amerikanske medieverden og blogosfære, siger Lasse Høgfeldt fra jyskebank.tv 
Banken har tidligere høstet flere priser for sin tv-satsning.
I 2010 vandt jyskebank.tv en FEIEA Grand Prix for bedste europæiske videoproduktion for det interne tv-nyhedsmagasin ”Inside”
I maj 2011 fik stationen sammen med bureauet bag, Støvring + Woodward, en Sabre Bronze Award – en af de mere prestigefyldte europæiske PR-priser – for arbejdet med jyskebank.tv. Prise blev givet i kategorien “bedste video nyhedsproduktion”.
Og i oktober sidste år kunne banken hente sejren hjem i kategorien ”Wb TV” ved prisuddelingen ”Digital Communication Award” i Berlin. Jyske Bank vandt foran Siemens (Siemens YouTube Brand Channel) og Daimler (smart.studio projekt for Smart Car).
Ved CES i Las Vegas i denne uge er Jyske Bank også ude i hård konkurrence. Blandt de andre nominerede i kategorien Best News Web Series er fx Yahoo Finance, som  netop har åbent tv-studie på Times Square i New York, og Tech News Today, som er USA’s mest anerkendte og suverænt største video-podcast inden for tech.
Besøg ”The Woodward Report”
her. Og læs mere om The International Academy of Web Television Awards 
her.