For et år siden blev Danish Crowns årsrapport hædret med et award-hattrick i ind- og udland.

Og nu et år efter er den seneste udgave af årsrapporten også blevet belønnet med den internationale Red Dot Design Award – denne gang i kategorien ”Best of the Best”.  

Samarbejdet mellem Danish Crown og CZOO om årsrapporten har eksisteret gennem syv år, og hvert år har parterne udfordret den traditionelle ramme for kommunikationsdesign til det yderste.

– Samarbejde, tillid og mod er tre nøgleord, der går igen år efter år, mener man hos CZOO. ”Det kræver ikke blot forståelse for, hvor kunden gerne vil hen – men også for, hvordan man sammen kommer netop derhen. Og det kræver i høj grad en ambitiøs og kvalitetsbevidst kunde”.

Den seneste årsrapport er i 2013 desuden blevet hædret med sølv ved Creative Circle, og platin ved Creativity International Awards i USA.

– For CZOO er design en vigtig del af vores DNA. Derfor er netop Red Dot Awarden også et meget vigtigt skulderklap, som vi både er stolte af og glade for. Specielt når det er andet år i træk. Alle, der arbejder med dette projekt, både hos CZOO, hos vores leverandører og hos Danish Crown er hvert år båret af en ambition om at gøre sig umage og hæve overliggeren. Derfor er det en fornøjelse at arbejde med projektet, selvom det er hårdt, og selvom der naturligvis er et element af præstationsangst hvert år, fortæller Sune Wirth Engelund, direktør og partner i CZOO, og fortsætter:

– Design vil aldrig kunne stå alene i corporate communication. Og det samme gælder indhold. Design og indhold skal styrke hinanden og give hinanden liv. De to elementer er uadskillelige i processen omkring at få et budskab ud. Og kommunikationsdirektør Anne Villemoes og hendes hold leverer hvert år storyline og indhold af højeste kaliber, som vi kan arbejde med, og det er vores fundament for succes.

Publikationen kan ses på Danish Crowns hjemmeside.