En danskproduceret film for FN har netop vundet hovedprisen, ”Award of Excellence”, i miljø-kategorien ved den prestigefyldte Videographer Awards i USA.
Filmen blev vist første gang, da FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, åbnede konferencen “UN Global Compact Leaders Summit” i New York lige før sommerferien.
Flere end 1.000 topledere fra private og offentlige organisationer var dengang samlet i The Big Apple for at diskutere, hvordan virksomheder kan bidrage til de globale mål for bæredygtighed.
Filmen handler om FN’s 17 mål for bæredygtighed herunder klimaforandringer, fattigdom og miljø, og den er blevet til i samarbejde mellem filmselskabet Citizen Dane og konsulentvirksomheden Sustania, der er en del af Mandag Morgen-gruppen, begge med hovedkvarter i Danmark.
– Det har været super spændende at lave en film, der ved hjælp af enkle, men stærke, virkemidler opfordrer erhvervslivet til handling i forhold til de globale mål, siger filmens instruktør, Marcus Mandal fra Citizen Dane.
– Den giver os en unik mulighed for at fortælle en vigtig og stærk historie til et globalt publikum. Vi håber, at filmen også fremover vil inspirere alle til at bidrage til en mere bæredygtig verden, slutter han.
Du kan se FN-filmen her:
Og for at bage op til OL i Rio bringer vi også lige Apples bidrag til den olympiske reklame-underholdning her. Den kan sagtens siges at være i slægt med FN-filmen.