PR-firmaet Hill & Knowlton, der i Danmark repræsenteres af ABC Hill & Knowlton, har gennemført en international analyse af, hvordan virksomhedernes generelle omdømme og image påvirker finansanalytikeres vurdering af virksomhederne. Analysen omfatter også Danmark og viser bl.a.:
• At globalt set påvirkede omdømmet hos den såkaldte “C-Suite”, der udgøres af CEO, CFO og COO, analytikere mere (respektivt 96 %, 95 % og 90 %) end ledere af de enkelte forretningsenheder (81 %), bestyrelsesformanden (76 %) eller bestyrelsen (68 %).

• At immaterielle faktorer har langt større betydning ved vurderingen af ydelse og omdømme hos en CEO. At en CEO har fokus på vilkår og problematikker i samfundet blev anset som meget vigtigt eller ekstremt vigtigt for 21 % af analytikerne fra Kontinentaleuropa sammenlignet med det globale gennemsnit på kun 9 %.

• Overraskende nok, mente 52 % af analytikerne verden over, at op til tre på hinanden følgende dårlige økonomiske kvartalsresultater hos en CEO kunne tilgives, mens kun 29 % ville tillade en CEO fem eller flere dårlige kvartaler. Imidlertid er analytikere fra Kontinentaleuropa meget hårdere overfor CEOs end deres kolleger fra USA og Asien/Australien. Fireoghalvtreds procent sagde, at en dårligt performende CEO skulle fjernes indenfor fire eller færre kvartaler sammenlignet med 39 % i USA og 41 % i Asien/Australien.

• Når en virksomheds værdi vurderes, er de europæiske analytikere mere tilbøjelige til at se kommunikation af en klar strategi som ekstremt vigtig (57 % vs. 46 % på globalt plan). Det samme gælder kommunikation af udviklingen for et nyt produkt eller en ny tjeneste (30 % versus 19 %).