Den store redningsplan i Danske Bank, som skal genoprette indtjeningen og skyde banken til tops i Norden, kommer slet ikke til at fungere.
Sådan lyder dommen fra den tyske investeringsbank Berenberg Bank, der i en stor analyse sender redningsplanen New Standards i graven og kalder Danske Bank for en af fremtidens taberbanker i Europa. Den tyske bank har gennemgået 29 af de største europæiske banker, og Danske Bank ligger i den dårlige ende. Kun kriseramte pengeinstitutter fra Sydeuropa er lavere rangeret, viser analysen.
Berenberg Bank mener især, at det er urealistisk, at Danske Bank forventer at hæve egenkapitalforretningen fra 3,6 procent til 12 procent i 2015. Og så må topchefen i Danske Bank, Eivind Kolding, gå hårdere til værks, lyder opfordringen.
Epn.dk