Finansminster Thor Pedersen følger ikke i fodsporene på sin ministerkollega, Helge Sander, der gentagende gange har medvirket i reklamesager fra private firmaer. I et svar til Enhedslistens Line Barfod skriver Thor Pedersen om VVS-firmaet Kaj Larsens jubilæumsskrift, hvor der på side seks er et billede af ministeren og en VVS-montør.
– Den megen omtale af dette billede – og dermed reklame – var ikke tilsigtet fra min side, og der bliver derfor ikke tilsvarende fotografering en anden gang
Finansministeren erkender, at billedet forinden var blevet godkendt af ham selv, men nu skal det altså være slut. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har i næsten lige så mange tilfælde, som Helge Sander har medvirket i PR-sager, slået fast, at ministre ikke bør optræde i reklamelignende publikationer. peng.