Finansrådet vil ikke mere forhandle med Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen om generelle etiske regler for behandling af private kunder. Det betyder, at Hagen Jørgensen ikke kan få etableret et sådant regelsæt, og spørgsmålet er, om de sammenbrudte forhandlinger kan give anledning til politiske pres om at indføre sanktions-muligheder over for brancher, der blokerer fælles brancheregler ved at nægte at forhandle med Forbrugerombudsmanden. Hagen Jørgensen vil foreløbig bruge sommeren på at overveje, hvad han vil gøre.
Finansrådets formand, dir. Peter Schütze, Unibank, siger til Børsen, at man selvfølgelig fortsat er parat til at møde op til forhandlinger i forbindelse med konkrete sager og problemer.
Hagen Jørgensen bygger bl.a. sit ønske om brancheregler på en rapport fra to professorer ved Handelshøjskolen i København, Lennart Lynge Andersen og Peter Møgelvang Hansen, som peger på problemer ved slag, markedsføring og rådgivning, og bl.a. efterlyser en mere klar deklarering af bankernes egeninteresser. fin