Finanstilsynets drypvise nedslag på enkelte banker skaber utryghed i den finansielle verden og gør det umuligt for mindre banker at rejse penge. Det er tilsynets offentliggørelse af, at to banker, Skelskør Bank og Alm. Brand Bank ikke længere lever op til kravene om solvens.
– Det skaber usikkerhed, at Finanstilsynet kommer dryssende med meldinger. Vi har behov for én gang for alle at få gennemgået bankernes situation og finde ud af, hvor store tab der ligger i pipelinien, siger Finn Østrup fra CBS.
Finanstilsynet har dog svært ved at reagere anderledes. I øjeblikket gennemgår myndighederne nemlig, hvilke banker der er stærke nok til at modtage lån fra bankpakke 2. Og hvis en bank ikke lever op til Finanstilsynets krav, vil en afvisning af lån sive til markedet.
Jyllands-Posten Erhverv side 1.