Det skal være slut med danske banker, som løber store risici, lyder det fra Finanstilsynets nye direktør Ulrik Nødgaard. Øget kontrol og mere gennemsigtighed er vejen frem.
– Vi har opsamlet en lang række erfaringer i denne krise. Det vigtigste er, at der er ting, som systematisk giver banker en større risiko for at køre ud over kanten, siger Ulrik Nødgaard, der påpeger, at de ekstraordinære regeringsindgreb burde være overflødige i fremtiden.
Den nye direktør mener, at Finanstilsynet i fremtiden vil gøre alvor af at afsætte bankdirektører og bankledelser, hvis de roder sig ud i hasarderede strategier.
Jyllands-Posten Erhverv side 1 + 6-7.