Findes fælles forbrug virkelig?

Er det en transformation eller en trend? Revolution tager altid udgangspunkt i skift af kontrol over det vigtigste, som vi har brug for.

Og deleøkonomien demokratiserer adgangen til alt, som fx finansiering med crowdsourcing, gratis uddannelse via nettet, bildeling, husdeling og tingdeling. Ånden er ude af flasken, og hvorfor ikke springe de fordyrende mellemled over?

Det er både smartere og billigere. Det kræver blot, at man vil dele med hinanden i stedet for at eje. Så bryder den gamle pyramidale facon sammen og en ny netværksorienteret struktur opstår.

Jo mere, man deler med hinanden, des mere tillid får man til andre mennesker. Folk, der deler, stoler tre gange så meget på andre mennesker, end dem, der ikke vil dele.

Tilliden til regeringer er i frit fald og forbrugerne og borgerne – dem som jeg under ét kalder ”Medbrugerne” i min bog – vender sig mod de store virksomheder med håb eller krav om forandring. 

Ghandi vidste det jo

Virksomhederne reagerer på tre måder: Enten stikker de hovedet i busken, eller også lobbyer de for, at det skal blive forbudt at dele. Det går jo stik imod princippet om, at vækst kommer af forbrug.

Hvis vi alle sammen deles om den samme boremaskine, dør boremaskinefabrikken. Brasilien har netop forbudt AirBnB. Spanien er i gang med at forbyde long distance car sharing. Ghandi har formuleret det som “først bliver store ideer grinet af, så bliver de bekæmpet og til sidst bliver de accepteret som helt naturlige”. 

Deleøkonomien er på vej ind i bekæmpelsesfasen, for er det ikke landsskadelig virksomhed? Kan man låne sin lejlighed ud til andre uden at betale skat af værdien? Det undersøger de danske politikere i øjeblikket.

Den franske minister for digitale medier er bange for, at deleøkonomien vil resultere i arbejdsløshed, når man deler i stedet for at forbruge. Men hun forstår på den anden side også, at teknologien og robotterne i forvejen vil gøre en masse mennesker arbejdsløse, og hvis de kan finde alternativ mening med livet end lønarbejde, så er deleøkonomi måske netop løsningen på en fornyet tro på fællesskabet, så alle de arbejdsløse ikke bliver vrede ekstremister.

Men når folk arbejder gratis for deleøkonomiens selskaber, som derefter sælger virksomheden videre for milliarder, hvad så? Burde dem, der delte virksomhederne til succes ikke have en del af kagen? Eller måske bare løn?

Med crowdsourcing får du alt arbejdet og slipper for arbejderne. Folk vil gerne arbejde for et purpose for peanuts. Det er ikke ulovligt at sælge frivilliges arbejderes arbejdsplads. Det gør bare, at to nye definitioner på crowdsourcing opstår på Ouishare konferencen: Etisk crowdsourcing og Uetisk crowdsourcing. Før jeg tog til Paris, var crowdsourcing et helt igennem positivt ord.

Mere end et statussymbol

Det er ikke længere sandt i verden, at det at eje noget, er et socialt statement. Gamle mennesker bruger ejerskab som socialt statement. Den nye generation gør det ikke. Fællesskab er bedre end ejerskab.

Folk vil fortsætte med at dele lejligheder, fordi det er smartere end at bo på hotel. Det er både mere nærværende og billigere. Det bliver mere end et statussymbol, når man kan forsvare økonomien i sin beslutning. Det er bæredygtigt. Hvorfor skal det så være lovligt for tomme biler og huse at optage plads i byen?

Der er to slags del’ere til Ouishare Fest 2014, som startede for to år siden i en parisisk lejlighed: Der er dem, som vi tjene penge på at redde planeten, og der er dem, som bare gerne vil redde planeten.

Sidstnævnte ser eksponentielt voksende fællesskabte ideer, som løsningen på at få repareret kloden i en fart. Man kan ikke løse eksponentielle problemer med lineære løsninger. Vi kan ikke vente 30 år på, at teknologien opfinder nye materialer og brændstoffer til at redde verden.

Vi skal gøre det NU – med de ting vi har nu. Markedsøkonomi er drevet af olie. Deleøkonomi er drevet af idéer. Om 30 år er computerens hjerne så klog som hundrede tusinde menneskehjerner tilsammen.

Hvorfor ikke bare bruge vores mange gange hundrede tusinde af menneskehjerner på at løse problemerne nu? Vi er på vej mod forandring med en sådan fart, at vi har chancen for at komme til at leve i den verden, vi ønsker os. Det er den venstreorienterede deleøkonomis ideologi.

Sammen vender vi strømmen. Og gerne med et alternativ betalingsmiddel. Vi skal skabe en valuta som viser frivilliges værdi. Et post monetært system. Da vi ikke længere kan bruge markedsøkonomien til noget, kan vi heller ikke længere bruge pris til noget. Udbuddet af ressourcer er for småt til individuel efterspørgsel. Vi må få det hele, hvis bare vi vil dele, som omkvædet på de venstreorienteredes delesang kunne lyde.

Caring & sharing

Sharing er drevet af en anden motivation end markedsøkonomi: Man giver for at tage. Vi forveksler rigdom med, at man har mange penge. Men rigdom er meget mere, end penge kan købe.

Deleøkonomien har brug for en valuta. Men ikke for at kunne købe og sælge. En valuta til alle de andre ting: Taknemmelighed, kærlighed, respekt for tingene, vi deler – og troværdighed ikke mindst. Prøv selv at se, hvor stor værdi stjernerne har, når en virksomhed bliver bedømt på Tripadvisor eller Trustpilot. Eller det enkelte menneske på Ebay. Money can’t buy you love. Men måske den nye delevaluta kan?

Er deleøkonomi en selvopfyldende profeti? Findes der overhovedet ”Fælles Forbrugere”? Mennesker, som frit og tillidsfuldt deler med hinanden for at redde verden? Nej, de findes ikke. Ikke endnu.

Folk deler med hinanden, for at spare penge, og fordi det gør deres hverdag lettere. Sådan er alle gode forretningsidéer altid opstået. Den digitale tillid til hinanden, som bliver stærkere og stærkere efterhånden, som vi fortæller alt om os selv til de sociale medier, giver os en mulighed for at “se hinanden i øjnene” og vurdere, om vi vil låne vore hjem eller bil til hinanden. Det vil vi gerne. 

Vi starter med at låne en andens ting. Derefter opdager vi, at det ikke er farligt og låner vores egne ting ud. Det går meget stærkt i øjeblikket, selvom verdens største sharing konference kun kan samle 250 tilhørere, hvoraf de 150 er speakere.

Deleøkonomi findes i virkeligheden, men ikke som en omstyrtning af markedsøkonomien. Blot som en ekstra tilbygning, og som en kultur, hvor vi gør noget godt for planeten, samtidig med, at vi gør endnu mere for os selv. 

Deleøkonomi er en ny vare på hylden. Man kan vælge at sælge ting, som man altid har gjort. Eller man kan vælge at blive en delecentral indenfor sit specifikke felt. Og sælge sine varer på at dele fællesskab, purpose og bæredygtighed med sine kunder.

Så bliver de nemlig taknemmelige over, at man hjalp dem til en bedre hverdag og en bedre verden. Så bliver de tillidsfulde ”Medbrugere”.

Bogen ”Medbruger” af Claus Skytte og Bo Kampmann Walther er på gaden. Underrubrikken er: ”Forstå hvordan et velformuleret purpose kan gøre skeptiske forbrugere til tillidsfulde medbrugere.” 228 sider. ”We Love People” er udgiveren. 199 kroner på saxo.com.