Finn Morsing tiltræder den 1. juni som kommunikationsdirektør og partner i kommunikationsbureauet Dreyer & Kvetny Public Relations. Han kommer fra et job som journalist på Berlingske Tidende,
– Med Finn Morsings tiltrædelse råder Dreyer & Kvetnys kunder over Danmarks vel nok stærkeste IT-kommunikator og -strateg. Gennem 20 år har Finn Morsing som informationschef, chefredaktør, marketingdirektør og kommentator opnået dyb indsigt i alle de discipliner af markedskommunikationen, der sikrer, at budskabet når rigtigt og effektivt frem, siger administrerende direktør Jakob Dreyer, Dreyer & Kvetny Public Relations.
Finn Morsing får ansvaret for den største forretningsgren i Dreyer & Kvetny, IT- og tele-kunderne. Bureauet tæller 25 medarbejdere og arbejder i dag for blandt andre Carlsberg, Erhvervs- og boligstyrelsen, FIH, RÅD&DÅD, 3M, Merck Sharp & Dome, Statoil og mobilteleselskabet 3.
– IT-, tele- og elektroniksektoren blomstrer atter, og udfordringen består i at skabe resultater i et konkurrencemæssigt hårdt marked. I dag er nytænkning, markedskendskab og sammenhæng i kommunikationen lige så afgørende, hvis målet skal nås, som gode produkter, siger Finn Morsing.
Finn Morsing er uddannet journalist i 1985. Han har bl.a. været informationschef i Siemens og Hewlett-Packard. I en årrække var han chefredaktør for Computerworld og en række søsterpublikationer under forlaget IDG. Herfra skiftede han for to år siden til Microsoft, hvor han i en kort periode var marketingdirektør. Senest har han været journalist og kommentator på Berlingske Tidende og Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Han fortsætter sin rolle som IT-kommentator ved forskellige medier. jür