Amerikanske Direct Marketing Association (DMA)vil løfte kendskabet til deres internationale Echo-award, og i den forbindelse udnævner de 22 direct marketing-personligheder fra hele verden til at være ambassadører.
I Danmark er det Finn Overgaard fra Gekko, der har fået den fine titel af Echo-ambassadør. Og han får dermed ansvaret for at gøre Echo, der uofficielt betegnes som verdensmesterskaberne i direct marketing, endnu mere kendt i Danmark.
– Fordi den internationale Echo-award er en international prisoverrækkelse, er det nødvendigt at få en endnu større international deltagelse. Et udvidet globalt perspektiv vil hjælpe os amerikanere til bedre at forstå direct marketing i andre lande og hjælpe os til at positionere Echo-prisen mere prominent i det globale marked, siger Barbara Parker fra DMA.
Echo-priserne bliver traditionelt uddelt til årets største direct marketing-arrangement DMA, som i 2006 fandt sted i San Francisco. Danmark klarer sig som regel godt til Echo, og fik i 2006 fem priser, tre af sølv og to af bronze.
I 2007 vil DMA og Echo-prisoverrækkelsen finde sted i Chicago i midten af oktober. MSOL