I ugerne 36-40 kører Finnair i samarbejde med MEC Access en anderledes promotion kampagne i Københavns lufthavn. Kampagnen, der er bakket godt op af OOH og webkampagner, handler grundlæggende om at give brandet Finnair et ansigt og informere om budskabet ”the shortcut to Asia”.
I kampagne-perioden vil 2.500 passagerer sætte sig i den midlertidige lounge i Københavns lufthavn og få demonstreret ,hvorfor det giver mening af flyve med Finnair, når turen går østover.
Ideen med at tage ”en genvej til Asien” er god logik for de fleste, og når kampagnen er bygget op omkring dette simple budskab, skyldes det blandt andet de mange km ”den forkerte vej”, som mange passagerer flyver hvert år – selvom de egentlig skal til Asien.
Finnair har derfor lavet en applikation, der beregner tid, CO2 og km til de 12 mest gængse destinationer. I dagens program er netop tid, CO2 og den direkte vej 3 vigtige faktorer for passagerne. I lufthavnen står crew fra MEC Access klar til at demonstrere og fortælle mere om Finnair. Crewet, der er specialuddannet til opgaven har både tablets, applikationer, lækre magasiner og ikke mindst flotte designstole som brændstof til dialogen med passagererne. 
Kampagneperioden er maj og september 2011 og erfaringerne giver god ballast til at opklare, hvor Finnair både som virksomhed og som brand står i passagerernes bevidsthed.
Indtil videre har det vist sig, at målgruppen er meget bred. Rigtig mange rejser i dag til og fra Asien – Singapore, Bangkok, Kina eller andre destinationer på forretning eller som lidt eksotisk feriedestination. Med 74 ugentlige afgange til Asien satser Finnair kraftigt på Asien og den nye Singapore rute, der åbnede i kampagneperioden er allerede godt fyldt op.