Stundom kan man undre sig over, at morgenaviserne på internettet forærer deres stof væk. Ikke så få benytter sig af det favorable tilbud og afskaffer besværet med en trykt avis – den skal på et eller andet tidspunkt bæres ned, ud, væk eller bort, hvorimod den elektroniske slettes med et tastetryk. Er man rigtig glad for en artikel, så printer man den ud, hvilket er lettere end at sakse i avispapir. Man kan, hvilket næppe er 100 % legalt, oprette sin egen database med stof, man har liftet fra nettet, og man kan med lethed forwarde en nyhed til en eller flere interesserede.
Vist indgår der et vist element af annoncefinansiering, men næppe i et sådant omfang, at udgifterne er dækket. Gratisterne har kronede dage, og skulle de få abstinenser med hensyn til den stoflige avis, som jo er den hyggeligste, så vil de samvirkende morgenaviser med glæde give et tilbud, der er svært at modstå. Sidste år betalte jeg under 1800 kr. for Jyllands-Posten i et helt år, det er sgi da billigt. Jeg hører stadig til den trofaste skare af afficinados, der foretrækker en trykt tavle, der i opslået form fylder det meste af en kvadratmeter, og jeg har sågar været nødt til at leje papircontainer nr. 331 hos Lennart Ipsen i Østermarie for at komme af med de daglige kilo vandvalset fyrretræ tilsat tryksværte. Det er egentlig en ekstra grøn afgift, jeg har pålignet mig selv, fordi det er uværdigt og forbandet besværligt at efterlade sine (beklippede) avisbunker i kiosker, ventesale, jernbanekupéer og lufthavne, og fordi det er uholdbart at langtidslagre gamle aviser i kældre, udhuse eller på lofter.
Men der er en specialitet, som de tre morgenaviser ikke bringer i internetudgaven: Dødsannoncerne. De døde går ikke igen i cyberspace. I perioden efter nytår bugnede bladene af døde, overfladisk betragtet lignede det et udbrud af Den Sorte Død. Disse annoncer er i det hele taget ret sorte at se på, og det er vel også meningen. Tospaltere er blevet normen; de enspaltede antyder, at enten afdøde eller pårørende er fedtsyle. Sammen med nekrologerne udgør disse annoncer en vemodig, men vigtig information, og kun ved at læse sine dødsannoncer undgår man at geråde i pinlige situationer.
Markedet synes at være i fremgang, og selv om en solid dobbeltspalter med vers, visdom og – tilgiv mig – det vitterlige vås er en solid indtægtskilde, så repræsenterer disse gravsten af tyndt papir ofte en afdød abonnent, som i en menneskealder har fundet sig i, at aviserne steg fra 10 øre til 14 kr. stykket. De henfarne sjæle kan ikke længere more sig over At Tænke Sig eller Groft Sagt og er slet ikke i besiddelse af så meget som en 25-øre. Subtile tænkere har for længst advaret om den kedsommelighed, der antages at herske i Den Gode Afdeling af det hinsides og koketteret med, at der sikkert var sjovere bag den anden dør. Uden flyfriske aviser bli’r det for ensformigt i Valhalla.
Denne nysgerrighed kan hin enkelte tids nok få styret, og i mellemtiden drejer det sig om den daglige følelse af taknemmeligh ed over, at man ikke selv er en del af dagens høst – og at ens familie, bekendte og venner heller ikke er det, ikke i dag, tak for det. Yngre mennesker opfatter det som et forstadie til egentlig senilitet at læse dødsannoncer, men de kan bare vente, til de selv oplever håbløsheden ved at se en nærtståendes navn i fed skrift med angivelse af diverse data.
Hverken MetroXpress eller Urban har lig i spalterne, og man kan spørge sig selv om, hvorledes den opvoksende majoritet med årene vil holde sig orienteret om mande- og kvindefald. Jeg har lige tjekket, at HYPERLINK “http://www.doede.dk&#34 www.doede.dk tilsyneladende ikke er optaget, så denne adresse ejer jeg hermed. Jeg er parat til at udleje den til en doc.com-commander, der gør det til en daglig pligt at opdatere dødsregistret. I øvrigt må man kunne få nogle lister fra dødskontorerne.
Tvivlen rejser sig ved tanken om målgruppens vilje og evne til at betale for at se de døde eller i det mindste deres navne. I forvejen er PC-penetrationen naturligt nok afta gende, jo højere vi rykker op i aldersgrupper, og vi får altså ikke hiphopperne til at spilde deres lommepenge på at betale en krone eller to for at granske grave. Det spirende koncept smager af samarbejde med en ansvarlig bedemandskæde. Gennem en sådan kunne man også tilbyde mere kvalificeret kreativ assistance ved udformningen af annoncen, så den tilføres mere sjæl. HYPERLINK “http://www.detsidstebureau.dk&#34 www.detsidstebureau.dk er endnu ikke optaget.