For 60 år siden greb det islandske folk friheden og løsrev sig fra Danmark. Kong Christian IX græd så bitterligt over dette tab og mente, at det var tarveligt at tage dette ensidige skridt i en situation, hvor kolonimagten var under tysk besættelse. Gad vidst, om dronning Margrethe ville motionere tårekanalerne, hvis hun fik et budskab om, at Bornholm havde fået nok af de danske herremænd. Nå, det er en helt anden historie.
At Magasin skulle sælges var almindelig kendt, og man var ikke blevet forbavset over et budskab om, at franske, tyske, engelske eller måske italienske pengemænd havde fået lyst til at erhverve sig en bastion på Kongens Nytorv i Kongens København. Derfor fik mange et chok ved meddelelsen om, at islandske matadorer for en sølle halv milliard har sikret sig kontrollen over det nødlidende varehus, der ikke har kunnet finde fremtiden på egen hånd.
I Island holder de sproget rent. Kaupmannahøfnir er den islandske betegnel se for den danske hovedstad. Shell har fået besked på at kalde sig Skeljungur, og det er egentlig ret ligetil, når man ser Shell’s muslingeskal (skel) og betragter skallen som en beholder, jf. mælkejunger. Så både København og det engelsk-hollandske energiselskab må tåle at blive oversat til islenskur. Mynd betyder billede, og film hedder derfor kvikmynd. Meget tyder på, at islandsk skal indføres som valgfrit fag på handelsskolerne.
En sprogprøve fra et islandsk dagblad giver en fornemmelse af, hvordan det ældgamle norrøne vikingesprog kan bruges til at beskrive et nutidigt erobringstogt:
”Íslenskir fjárfestar kaupa Magasin
Íslenskir fjárfestar hafa tryggt sér kaup á 83% af hlutafé danska verslunarfyrirtækisins Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord, eiganda Magasin du Nord við Kóngsins Nýjatorg í hjarta Kaupmannahafnar, sem er ein þekktasta stórverslun á Norðurlöndum…”
En epoke er forbi, og en ny kan begynde. Et frisk skumsprøjt fra Nordatlanten skal gennemstrømme alle etager og føre stormagasinet ind i det ny e årtusinde. Borgerskabets bastion brydes, nu skal geyserkraft og Bjørk trække ungdommen til.
Dannede mennesker kender forskel på magasin (opbevaringssted eller avistillæg) og Magasæng. tidligere sagde man Magasæng dy Nor’ og afleverede sit tøj i garderoben, så man ubesværet kunne cruise mellem etagerne. For snart længe siden var en Magasæng-konto noget særligt, for det fik man ikke ret mange andre steder, og mange funktionærkunder har i tidens løb påskønnet, at de omkring den 22. i måneden kunne proviantere i Mad & Vin på kortet. I vore dage, hvor man kan låne 40.000 kr. på sit glatte ansigt i en hvilken som helst iskagebod, er en Magasæng-konto til 25 % p.a. ikke helt så attraktiv som i 1960’erne.
Nyheder, overraskelser, oplevelser, spænding og købelyst skal gennemsyre handelshuset, som engang var en genial idé, fordi man var vant til specialforretninger. Nu var det hele samlet under ét tag, varerne blev bragt ud, hvis man ikke foretrak at sende sin tjenestepige, som sagtens kunne købe lingeri til sin frue, fordi ekspeditricerne i Magasæng kendte fruens mål og smag. Men København blev affolket, inden for det gamle voldområde bor der under 10.000 mennesker, og kunderne og disses efterkommere flyttede til omegnen og fik andre indkøbsvaner. Dog var en gulstribet indkøbspose fra Kongens Nytorv stadig et signal om, at man havde styr på tingene og gerne ville betale lidt mere for kvalitetsvarer. I de senere år blev Magasin-poserne smuglet med i Netto, så forbipasserende ikke anede uråd; i dag er det ikke skamfuldt et promenere en plasticsæk fra den ekspanderende lavpriskæde.
Magasæng har ellers prøvet alt muligt. Personalet har klædt sig ud og holdt længe åbent, leget Crazy Days og holdt thailandske aftener. Fårekød, frisk fisk, uldtrøjer og kvan er næppe nok til at blæse en ny ånd ind i kolossen, der engang var et fornemt hotel, men et pust fra de ukuelige islændinge kan godt forandre en deprimeret stemning og gengive medarbejderne troen på, at det kan nytte noget at yde en ordentlig, fagmæssig korrekt og imødekommen de ekspedition – en af de oftest hørte klager er, at ekspedienterne er uengagerede og ikke aner, hvad de har på lager. Det kan man ikke annoncere sig ud af, der skal realiteter på disken.
Seneste tiltag inden ejerskiftet var tilgængeliggørelsen af et loftskammer i Vingaardsstræde, hvor H. C. Andersen angiveligt har siddet, skrevet, sukket og sovet i sine unge dage, da han var en grim ælling, som drømte om at blive en hvid svane. Adgang i butikstiden gennem Magasæng, som lider af det modsatte syndrom: handelspaladset startede som en ynde- og magtfuld svane, men er på vej til at blive en pjusket gråand.