Tesen om, at al omtale er god omtale, tilskrives Simon Spies, men han kendte heller ikke til de flersidede problemer, som Scandinavian Airlines System bakser med. Man får helt ondt af det skandinaviske luftfartskonglomerat, som med års mellemrum centraliseres og decentraliseres og omorganiseres og markedstilpasses. SAS er virkeliggørelse af en lille del af den drøm om et forenet Norden, som det i mange år har været komisk at tale om. Alligevel bliver vi melankolske og derefter aggressive, når de fleste nyheder er negative. SAS må ikke læses som SOS.
SAS har fortsat status af at være et flagbærende luftfartsselskab ligesom Air France og British Airways, og det forpligter. Man venter sig noget mere af SAS end af EasyJet eller WizzAir, for blot at nævne et par af luftens friryttere, som rider ind på rutenettet og får SAS-seniorer til at drømme sig tilbage til koncessionernes gyldne tid. Den fri konkurrence er ligesom den fri kærlighed; det lyder lokk ende lækkert, men er forbandet besværligt, når man først har rodet sig ud i det.
Sommerens bizarre budskab om, at en række weekendafgange var aflyst akut på grund af ferierende kabinepersonale, modsagde det møjsommeligt etablerede indtryk af ro på bagsmækken. Flere tusinde passagerer fik en lang næse, og skylden blev placeret hos stewardesser og stewards med en sådan tyngde, at fagforeningen investerede i helsider for at imødegå ledelsens udlægning.
Næste loop var den sejrssikre erklæring om, at SAS ville gå imod strømmen og sætte priserne i vejret, også indenrigs. Overskrifterne var sikret igen. Da luftfartsselskaber ligesom spædbørn trives bedst med ro, regelmæssighed og renlighed, vækker disse melerede meddelelser opmærksomhed og stedvis indignation. Især hvis det går ud over ens egen booking.
Da det hele havde tårnet sig op og tonet sig ned, dukkede direktøren frem af disen med beroligende bemærkninger. Nogle havde i forvejen dristet sig til at spørge bestyrelsesformanden, om han fortsat nærede tillid til direktøren. Han tøvede så tilpas længe med at svare, at det kan tolkes. SAS betyder jo Svensk Alt Sammen, og det er skamfuldt med en dansk øverstkommanderende. Takstforhøjelsen blev efterfølgende vendt og drejet og forklaret i en ny SAS-annonce med tilbud på discount-flysæder.
Aktien taber højde. Selskabet tappes for tillid. Goodwill-kapitalen er slidt ned, de nordiske folk betragter ikke længere SAS som premium class. Kan vi komme billigere afsted på anden måde, vælger vi en lavpris-løsning, selv om vores bonuskonti ikke tilskrives point. Loyaliteten forsvinder op i den blå himmel, når det ikke længere er så indlysende let at argumentere for at flyve SAS.
Set fra en jordnær position er der noget galt med SAS’ blandede signaler. Ganske vist var passagertallet for juli tilfredsstillende, men stabiliteten kan ikke kun måles på en enkelt feriemåned. Løsningen er næppe at kappe hovedet af den administrerende Jørgen Lindegaard, det vil højst have en kortvarig symbolværdi uden nogen garanti for efterfølgerens evne til at trimme dette enorme antal arbejdssteder og arbejdspladser. Det er næppe tilstrækkeligt at hyre en hangar, Linie 3, Eventkontoret og et cateringfirma for at kalde korpsånden fra første Nordpolsflyvning tilbage.
Men det havde talt til Lindegaards og koncernens fordel, hvis han havde stået på gulvet i afgangshallen, da stemningen var mest ophidset. I stedet måtte de energiske pressetalsmænd prøve at sige noget sandsynligt og opnåede derved at ydmyge en i forvejen stresset personalegruppe. Måske vandt de folkets sympati med helsiden med den oversmilende stewardesse og afvisningen af medskyld for personaleplanlægningen. Og måske får SAS noget omsætning ud af reklamebudskabet om, at selv om vi er et højprisselskab, så er vi også et lavprisforetagende, og at alt er som det plejer.
Jan Carlzon kunne slippe afsted med at genstarte og begynde på en frisk. Innovation i luftfartsindustrien var nærmest ukendt, så meget var bundet af IATA-aftaler. Carlzon forvandlede virksomheden, fremkaldte stolthed og iver hos d en enkelte efter at yde sit bedste og indfriede løfter til kunderne. Sådan vil vi i det mindste helst huske ham, for der er brug for profiler af hans slags til at rive pyramiderne ned, forny organisationerne og male flyvemaskinerne. Man kan ikke blive ved med at vinde tid med at reorganisere og omgruppere, men man kan heller ikke blive ved at betale lønninger i henhold til 26 forskellige overenskomster, når de røde tal blinker.
Der er flere kolde sus end varme dus i SAS for tiden. Det delvist statsejede selskab kan blive splittet op og solgt eller fusioneret i mindre enheder, hvis navigatørerne ikke længere er i stand til at lægge og følge kursen og holde højde, hastighed og humør. Mayday, mayday!