Det er hidtil lykkedes forbavsende godt for både Berlingske Tidende og EDC Mæglerne at hemmeligholde, hvilke bureauer, man taler med i forbindelse med deres overvejelser om valg af bureau.
I Berlingskes tilfælde er der dog nu dukket fire navne op: DDB, Y&R, Umwelt og BBDO. Sidstnævnte optræder også i forbindelse med EDC Mæglerne, hvor de tre andre angiveligt er e-Types, Bergsøe4 og det eksisterende bureau, DotZero.
Berlingske Tidendes adm. dir. Anders Kronborg har ingen kommentarer, og det samme gælder Benny Dommer fra EDC Mæglerne – som heller ikke ønsker at kommentere på spørgsmålet om, hvad konkurrencen reelt omfatter. fin