&Co og Uncle Grey har begge sneget sig ind på shortlisten i Film Lions.
Førstnævntes er begge landet i underkategorien Non-Alcoholic Drinks, og der er tale om henholdsvis Le Train for Café Noir og Ping Pong Pingvinen for Carlsberg Sport. Begge er produceret af Bacon.
Uncles shortliste-film er begge i underkategorien Retail Stores og for Fakta – og bærer titlerne Self Checkout og Beep. Århusianske M2film har stået for produktionen.
I alt 260 film er med i opløbet om guld-, sølv- og bronzeløver samt selvfølgelig Grand Prix’en.
Der var 12 danske film med på sidste års shortliste, ud af i alt 666, men ingen af dem fik trofæer.
Sidste gang det lykkedes for et dansk bureau at lande løver i Film-kategorien var i 2006. Lørdag løftes sløret for, hvem der vinder.