Danmark bliver stærkt repræsenteret i juryen ved dette års udgave af verdens største reklamefestival, Cannes Lions, der i år kan fejre 50 års jubilæum. Fire danske jurymedlemmer er det blevet til.
– Da vi er et relativt lille land i Cannes-sammenhæng, er vi meget tilfredse med, at vi – netop i jubilæumsåret – har hele fire jurymedlemmer. Som salgsselskab for reklamefilm er vi specielt glade for, at vi har fået en plads i Film juryen, men også en Media Lions plads er en blåstempling af det høje niveau i Skandinavien i almindelighed og Danmark i særdeleshed, siger adm. direktør Steffen Andersen-Møller, RMB Dansk Reklame Film.
Dommer i film-jury’en bliver kreativ direktør, Henrik Juul, fra Wibroe, Duckert & Partners
I Media Lions jury’en deltager adm. direktør, Hermann Haraldsson, OMD Denmark.
I Direct Marketing kategorien, som er med for andet år, deltager kreativ direktør, Lars Bo Appel, fra Sepia Proximity, som vil bedømme hjemmefra og i Cannes, mens kreativ direktør, Lars Gardan, fra Ogilvy One kun vil bedømme hjemmefra.
jür