Fra den 20. til den 27. august vil fire af Nordens mest spændende fotografer udforske de nordiske nabohovedstæder for hver især at give en skildring af ligheder, forskelle og fordomme i byerne og blandt menneskerne. På forhånd er det svært at sige noget om resultatet – ud over at det bliver omfattende, splittet og måske forenende på én gang.
Fotograferne er Nicolai Howalt (Danmark), Ola Rindal (Sverige), Guri Dahl (Norge) og Nico Backström (Finland). De har alle forskellig baggrund og stil, men fælles for dem er et skarpt øje for stemning og detaljer og ikke mindst evnen til at beherske dokumentarfotografiet.
Deres eneste arbejdsredskab på rejsen er en Sony Ericsson K800i Cyber-shot-telefon. Telefonen har et 3.2 megapixels kamera med autofokus, blitz og billedstabilisator. Den er desuden udstyret med en unik blogging-funktion, der gør det muligt øjeblikkeligt at publicere nye billeder på nettet. Og har man ikke selv en blog, skabes den automatisk første gang man oploader sine billeder.
De fire fotografers billeder publiceres live på www.nordicneighbours.blogspot.com fra den 20. august, og senere på efteråret bliver projektet til en fotoudstilling. MSOL