I morgen uddeles Sociale Medier Prisen første gang.
Til prisen er nomineret fire danske virksomheder, som har gjort sig særligt bemærket på sociale medier.
De nominerede er DR, Kræftens Bekæmpelse, LEGO og Matas, og de fire virksomheder er fundet ved ved en forbrugerundersøgelse, som er foretaget i to omgange ved at spørge forbrugerne, hvilke virksomheder der har gjort det ekstraordinært godt i de sociale medier. 
Prisen uddeles i forbindelse med seminaret ”Danskerne deler holdninger på sociale medier – Vi deler vores med dig”, som afholdes i samarbejde mellem Infomedia, Patchwork New Media og You Gov.  Den endelige vinder kåres på seminaret på baggrund af en sammenvejning af forbrugernes og de 240 professionelle kommunikatørers, som deltager i morgendagens seminar. 
Direktør for Patchwork Martin Olesen fortæller, hvad der er blevet lagt vægt på ved nomineringen af de fire virksomheder: 
– Der er først og fremmest lagt vægt på virksomheder, som har indarbejdet sociale medier som en aktiv del af deres overordnede kommunikations- og markedsføringsstrategi. Der næst har vi fokuseret på, at det er danskernes stemme, som har talt og nomineringen er udtryk for danskerne mener”.
På seminaret vil resultaterne af de to undersøgelser blive fremlagt og vinderen vil blive tildelt Sociale Medier Prisen 2012.
Se programmet for prisuddelingen her