Deres fælles arbejdsplads gik konkurs, og det gav den 52-årige Jan Lind og den 42-årige Bo Rohde Jensen skubbet til at blive iværksættere og stifte Wind Nordic A/S i en moden alder.
En teknologivirksomhed, der skaber videnjob i lyntempo som underleverandør til vindmølleindustrien.
– Siden starten i maj i fjor er vi allerede oppe på 16 medarbejdere, hvoraf alle er ingeniører med ekstrem høj faglig viden. Vi forventer at beskæftige 50 medarbejdere i 2014 og 200-250, hvis det om to-tre år lykkes at bygge en koncern op med selskaber i udlandet, siger adm. direktør Jan Lind.
Børsen