Finanskrisen har skærpet virksomhedernes smag for at ansætte medarbejdere, der kommer direkte fra et andet arbejde.. Virksomheder er nemlig i stigende grad blevet opmærksomme på, at det er dyrt at oplære nyansatte.
Det fortæller flere rekrutteringsbureauer til Avisen.dk.
Den teknologiske udvikling har gjort det nemmere for virksomhederne at gafle ikke-ledige kandidater med alternative metoder.
– Der er en øget efterspørgsel på at rekruttere medarbejdere, der allerede er i job. Der er jo en årsag til, at de stadig er i job, nemlig at de gør det godt, siger Nicolas Zangenberg til Avisen.dk.
Han ejer rekrutteringsfirmaet Conscribo, som blandt andet tilbyder arbejdsgivere at finde medarbejdere via kampagner på Facebook og LinkedIn. Flere rekrutteringsbureauer reklamerer direkte med, at de tilbyder at skaffe kontakt til personer, som i forvejen har job, da de er mere attraktive kandidater end dem i ansøgningsbunkerne.
Avisen.dk